Du skal logge ind for at skrive en note

Når vi kigger på individet i det samfund, vi plejer at kalde det traditionelle, finder vi ganske begrænsede muligheder for individets frie udfoldelse og valg af livsbane. Her var den enkeltes livsbane stort set udstukket af traditionen, religionen og familien. Den enkeltes placering, verdens indretning og 'meningen med livet' var kendt og givet af Gud.

Med moderniteten og den begyndende sekularisering ændres dette. Verden opfattes ikke længere som fortryllet, og verdens indretning undersøges nu med videnskabelige og rationelle tilgange: Verden affortrylles. Efterhånden overtager videnskaben religionens rolle, som den sandhed og fælles viden, man kan henvise til.

Men verdens affortryllelse er ikke total. Den traditionelle og den moderne verdensforståelse og tænkemåde eksisterer samtidigt, og de to opfattelser eksisterer også i senmoderniteten, selvom vi her taler om helt nye betingelser for individet. Vi karakteriserer ofte de nye vilkår i senmoderniteten med begreber som:

  • Kulturel frisættelse
  • Individualisering
  • Aftraditionalisering
  • Globalisering
  • Refleksivitet

En af de mange samfundsteoretikere, der beskæftiger sig med senmodernitetens konsekvenser for individet, er den engelske sociolog Anthony Giddens (1938- ).
Giddens forstår identitetsdannelsen som et refleksivt projekt, som den enkelte er ansvarlig for. Identiteten formes af de livsstilsvalg, vi træffer og den fortælling om os selv, vi skaber.

Det er et grundvilkår, at de mange valg og muligheder følges af tvivl og usikkerhed, fordi refleksivitet indebærer brug af viden, der hele tiden forandres samt mulige risici og ændringer i krav fra samfundet, som man også må forholde sig refleksivt til. Og der er jo hele tiden risikoen for at vælge forkert … Men vi har ifølge Giddens intet andet valg end at vælge!

Til at modstå usikkerheden har individet en ontologisk sikkerhed, hvilket betyder, at hver enkelt gennem sin opdragelse og udvikling og forholdet til forældrene har fået nogle positive rutiner og en grundlæggende tillid, der senere kan udgøre et værn, og som gør individet i stand til at navigere i usikkerheden.

Så selvom den radikale tvivl hører med til identitetsdannelsen i senmoderniteten, mener Giddens, at individet producerer og reproducerer en sammenhængende fortælling om sig selv gennem sine handlinger.

Du skal logge ind for at skrive en note

OPGAVE: Undersøg begreber

Undersøg begreber der knytter sig til senmoderniteten: Kulturel frisættelse, individualisering, aftraditionalisering, globalisering og refleksivitet.

  1. Hvad betyder begreberne?
  2. Kan du finde eksempler på deres betydning fra din egen hverdag?
  3. Betragt billederne og diskuter, hvilke af begreberne der kan knyttes til billederne.
Du skal logge ind for at skrive en note
iStockphoto.com/raddanovic
iStockphoto.com/raddanovic
iStockphoto.com/Steve Cole
iStockphoto.com/Steve Cole
iStockphoto.com/raddanovic
iStockphoto.com/raddanovic
iStockphoto.com/nensuria
iStockphoto.com/nensuria
Du skal logge ind for at skrive en note

Giddens bruger begreber og tænkemåder fra psykologien, når han beskriver selvet og identiteten i senmoderniteten. Tilsvarende kan man iagttage, hvordan senmoderne mennesker i al almindelighed bruger et psykologisk sprog som en del af selvrefleksionen til at beskrive vores eget indre og til at søge ny selvindsigt. Som en del af den komplicerede identitetsdannelsesproces i senmoderniteten må individet nemlig både forholde sig til sin omverden, de sociale relationer, samfundet og dets institutioner – og sig selv. Psykologien giver i bred forstand viden om menneskets indre, som i høj grad er blevet almen viden. Begreber som 'det ubevidste', 'traumer', 'stress', 'personlighed' og 'fortrængning' er eksempler på ord, der er gledet fra en faglig diskurs over i hverdagssproget.

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761649881. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017